Antityroide midler

H03B

Revideret: 16.05.2017

Antityroide stoffer hæmmer hormonsyntesen i glandula thyroidea. Thiouracilderivaterne påvirker tillige den perifere deiodering. Kombinationen af en stor dosis antityroid medikament suppleret med T4- eller T3-behandling (block replacement-terapi) øger ikke sandsynligheden for remission, men øger risikoen for bivirkninger. Kombinationsbehandlingen bør bruges, hvor der er behov for et stabilt stofskifte over længere perioder, som fx ved Graves’ orbitopati.
 

β-blokkere anvendes ofte i kombination med antityroid behandling og har specielt effekt på de kardiale symptomer samt tremor manuum og svedtendens. Propranolol skal anvendes i doser på 30-120 mg dgl. Ved kontraindikationer over for β-blokkere kan calciumantagonister bruges. 

Behandlingsvejledning

Solitært toksisk adenom og multinodøs toksisk struma 

Behandles mest hensigtsmæssigt med radioaktivt iod med eller uden forbehandling med antityroid medicin. Disse patienter kan tilbydes symptomdæmpende behandling med β-blokkere. 


Tyrotoksisk krise 

Kræver intensiv overvågning og symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytdeficit, glucoseinfusion, afkøling ved evt. høj feber og behandling af kardielle komplikationer, specielt arytmier og hjerteinsufficiens. Mortaliteten er høj, tilstanden er sjælden, og der foreligger derfor ikke evidensbaserede behandlingsrekommendationer. 

Den antityroide behandling udgøres af tbl. propylthiouracil 200-400 mg initialt og herefter 200 mg hver 4. time (knuste tabletter opslæmmes i et par glas vand og indgives oralt eller gennem ventrikelsonde), og der opsættes intravenøst drop med natriumchlorid-glucose infusionsvæske. Alternativt gives 20 mg imidazolderivat hver 4. time. Propylthiouracil foretrækkes, da det også hæmmer deioderingen af T4 til T3. En time efter hver tabletindgift gives 5 ml natriumiodid-injektionsvæske 50 mg/ml i det intravenøse drop. I det følgende døgn gives der yderligere 4 sådanne doser af de to medikamenter. Som alternativ til i.v. indgift af natriumiodid kan anvendes 400 mg kaliumiodid (tabletter eller oral opløsning) 4 gange dgl. Der fortsættes herefter med 200 mg propylthiouracil 4 gange dgl. i en uge, hvorefter der doseres afhængig af laboratorieresultater.
Propranolol i døgndoser på 120-240 mg fordelt på 6 doser vil sædvanligvis have en god effekt. Evt. kan gives 2 mg propranolol som langsom i.v. injektion med 4-6 timers interval under elektrokardiografisk monitorering. Endvidere gives hydrocortison (Solu-Cortef®)100 mg intravenøst 3 gange dgl. i de første 2-3 døgn for yderligere at hæmme deioderingen af T4 til T3

 
 
Gå til toppen af siden...