Antigonadotropiner

G03XA

Revideret: 17.01.2017

Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen.

Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH agonister, der initialt stimulerer gonadotropin sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingstart. Samme effekt kan opnås med GnRH antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH.

Antigonadotrop effekt kan opnås på forskellige måder: 

  • Udnyttelsen af kønshormonernes negative feedback på hypofyse/hypothalamus

    1. Rent østrogen, specielt i form af depotpræparat.
      Anvendes kun ved prostatacancer til reduktion af produktionen af testosteron i testiklerne, se Østrogener.
    2. Rent gestagen, oralt eller i form af depotpræparater (injektion eller implantat).
      Anvendes ved endometriose og som kontraception til ovulationsblokering, se Progesteron og gestagener.
    3. Kombination af østrogen og gestagen, oralt til ovulationsblokering (p-piller), se Hormonale kontraceptiva
  • Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner ved hjælp af GnRH-analoger

    1. GnRH-agonister.
      Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) og bl.a. ved cancer mammae og cancer prostatae, se GnRH-agonister.
    2. GnRH-antagonister.
      Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF), se GnRH-antagonister.
 
 
Gå til toppen af siden...