Antigonadotropiner

G03XA

Revideret: 06.02.2018

Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen.

Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH agonister, der initialt stimulerer gonadotropin sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingstart. Samme effekt kan opnås med GnRH antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH.

Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger 

  1. GnRH-agonister.
    Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) og bl.a. ved cancer mammae og cancer prostatae, se GnRH-agonister.
  2. GnRH-antagonister.
    Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF), se GnRH-antagonister.

Referencer

3309. C.B. Lambalk, F.R. Banga, J.A. Huirne et al. GnRH antagonist versus long agonist protocols in IVF: a systematic review and meta-analysis accounting for patient type. Human Reproduction Update. 2017; 23;5:560-79, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28903472 (Lokaliseret 6. februar 2018)
 
 
 
Gå til toppen af siden...