Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden)

D01AC, D01AE

Revideret: 13.01.2017

Amorolfin, azolerne og ciclopirox er fungistatiske og bredspektrede. 
Ciclopirox og ketoconazol har en antiinflammatorisk effekt, som gør, at disse stoffer kan anvendes i behandling af seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande med relation til Malassezia species, såsom psoriasis i hårbund og ansigt (sebopsoriasis) og atopisk dermatitis (head and neck dermatitis) (487, 488, 489, 2693).
Ciclopirox og miconazol (samt visse andre imidazolderivater) har tillige en antibakteriel effekt og kan anvendes til behandling af erythrasma (487, 490, 491).
Terbinafin er en allylamin, der har bedst effekt over for dermatofyter, hvor det er fungicidt. Effekten på gærsvampe er mindre udtalt (høje MIC-værdier). Ved lokal applikation kan en tilstrækkelig høj koncentration af terbinafin dog opnås. 

  

Udover de omtalte præparater, findes en række frihandelsvarer inden for fx shampoo, som man kan få oplysninger om på apoteket. 

Anvendelsesområder

Dermatomykoser. 

Behandlingsvejledning

De fleste tilfælde af svampeinfektioner i huden kan sufficient behandles med et lokalt antimykotikum igennem 1-4 uger (med terbinafin dog 1-2 uger, samt enkelt applikation ved interdigital dermatofytose). Fungistatiske midler skal anvendes, til symptomerne er svundet, fulgt af yderligere 1-2 ugers behandling. 

Præparatvalg

Dermatofyter 

Ved inficeret hud er førstevalg terbinafin. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsaget af Microsporum art anvendes griseofulvin. 

Behandling af dermatofytosis capitis er en specialistopgave. 

Ved dermatofytosis (tinea) unguis  kan enkelte fingernegle med overfladiske  og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox)  i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret. 

 
Candida
 

Der vælges blandt azolerne afhængig af Candida species (Tabel 1A). Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse.
 

Malassezia    

Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også anvendes. I svære tilfælde systemisk behandling med itraconazol eller fluconazol. 

Bivirkninger

Bivirkninger ved lokale antimykotika er sjældne og omfatter kontaktdermatitis hos ca. 1% samt lokal hudirritation.

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Miconazol Brentan®
McNeil
creme  20 mg/g 15 g  
Miconazol Brentan®
McNeil
creme  20 mg/g Tube a 30 g  
Miconazol Brentan®
McNeil
creme  20 mg/g 50 g  
Clotrimazol Canesten®
Bayer
creme  1% 20 g  
Clotrimazol Canesten®
Bayer
creme  10 mg/g 20 g  
Amorolfin Finail®
Orifarm Generics
medicinsk neglelak  5 % 3 ml  
Amorolfin Finail®
Orifarm Generics
medicinsk neglelak  5 % 5 ml  
Terbinafin Finigen
Orifarm Generics
creme  10 mg/g 7,5 g  
Terbinafin Finigen
Orifarm Generics
creme  10 mg/g 15 g  
Terbinafin Finigen
Orifarm Generics
creme  10 mg/g 30 g  
Ketoconazol Ketoconazole Shampoo "Actavis" 2%
Actavis
shampoo  2 % (20 mg/g) 120 ml  
Terbinafin Lamisil®
Novartis
creme  10 mg/g 7,5 g  
Terbinafin Lamisil®
Novartis
creme  10 mg/g 15 g  
Terbinafin Lamisil®
Novartis
creme  10 mg/g 30 g  
Terbinafin Lamisil®
Novartis
kutanopløsning  10 mg/g 4 g  (Once)
Amorolfin Loceryl®
Galderma Nordic
medicinsk neglelak  5 % 5 ml  
Amorolfin Loceryl®
Galderma Nordic
medicinsk neglelak  5 % 5 ml  
Amorolfin Loceryl®
Galderma Nordic
medicinsk neglelak  5 % 5 ml  
Ketoconazol Nizoral®
McNeil
creme  2% 30 g  
Ketoconazol Nizoral®
McNeil
shampoo  1% 60 ml  
Ketoconazol Nizoral®
McNeil
shampoo  2% 120 ml  
Ciclopirox Onytec
Almirall
medicinsk neglelak  80 mg/g 6,6 ml  
Ciclopirox Onytec
Almirall
medicinsk neglelak  80 mg/g 6,6 ml  
Ciclopirox Onytec
Almirall
medicinsk neglelak  80 mg/g 6,6 ml  
Terbinafin Terbistad
STADA Nordic
creme  10 mg/g 15 g  

Referencer

1302. Pappas PG, Kauffman CA, Andes D et al. Clinical practice guidelines for the management of candidiasis: 2009 Update by the Infectious Diseases Society of America. Clin Infect Dis. 2009; 48:503-35, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19191635 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
1800. Tey HL, Tan AS, Chan YC. Meta-analysis of randomized, controlled trials comparing griseofulvin and terbinafine in the treatment of tinea capitis. J Am Acad Dermatol. 2011; 64:663-70, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21334096 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2019. Dansk Dermatologisk Selskab. Guidelines for superficielle svampeinfektioner. 2012; , http://www.dds.nu/wp-content/uploads/2012/08/Guidelines-for-superficielle-svampeinfektioner_version-2.pdf (Lokaliseret 6. juni 2016)
 
2693. Hald M, Arendrup MC, Svejgaard EL et al. Evidence-based Danish guidelines for the treatment of Malassezia-related skin diseases. Acta Derm Venereol. 2015; 95(1):12-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24556907 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2694. Hu SW, Bigby M. Pityriasis versicolor: a systematic review of interventions. Arch Dermatol. 2010; 146:1132-40, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20956647 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2696. Fleece D, Gaughan JP, Aronoff SC. Griseofulvin versus terbinafine in the treatment of tinea capitis: a meta-analysis of randomized, clinical trials. Pediatrics. 2004; 114:1312-5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15520113 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2697. Elewski BE, Caceres HW, DeLeon L et al. Terbinafine hydrochloride oral granules versus oral griseofulvin suspen-sion in children with tinea capitis: results of two randomized, investigator-blinded, multicenter, international, controlled trials. J Am Acad Dermatol. 2008; 59:41-54, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18378354 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2699. Fuller LC, Barton RC, Mohd Mustapa MF et al. British Association of Dermatologists' guidelines for the management of tinea capitis 2014. Br J Dermatol. 2014; 171(3):454-63, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25234064 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2701. Laudenbach JM, Epstein JB. Treatment strategies for oropharyngeal candidiasis. Expert Opin Pharmacother. 2009; 10:1413-21, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19505211 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2702. Sharon V, Fazel N. Oral candidiasis and angular cheilitis. Dermatol Ther. 2010; 23(3):230-42, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20597942 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2703. Yin Z, Xu J, Luo D. A metaanalysis comparing long-term recurrences of toenail onychomycosis after successful treatment with terbinafine versus itraconazole. J Dermatolog Treat. 2012; 23(6):449-52, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21801094 (Lokaliseret 7. juni 2016)
 
2704. Baran R, Tosti A, Hartmane I et al. An innovative water-soluble biopolymer improves efficacy of ciclopirox nail lacquer in the management of onychomycosis. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2009; 23(7):773-81, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19453778 (Lokaliseret 13. maj 2016)
 
2981. Chen X, Jiang X, Yang M et al. Systemic antifungal therapy for tinea capitis in children. Cochrane Database Syst Rev. 2016; 5, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27169520 (Lokaliseret 15. juni 2017)
 
 
 
Gå til toppen af siden...