Henrik Friis
Influenza er en smitsom virusinfektion, som oftest kommer i vinterhalvåret - af og til i epidemier, hvor mange bliver syge. Hvis epidemien rammer over hele verden, tales om en pandemi.
Alle kan få influenza.
Influenza smitter ved, at en person med influenza hoster eller nyser i nærheden af dig. En anden måde er, at du rører ved fx et bord, som den syge lige har hostet eller nyst hen over, og du bagefter gnider dig i øjnene eller piller næse. Influenza smitter let.
Der findes flere typer af sæsoninfluenza, men influenza A-virus og influenza B-virus er dem, vi kender fra epidemierne i vinterhalvåret. De nye typer influenza-virus opstår ofte i Asien og bliver derfra hurtigt spredt til resten af verden.
Influenza-virus betegnes, ud over A eller B, med et H (hæmaglutinin) og et tal samt N (neuraminidase) og et tal, fx influenza A, H1N1.
Nye virus opstår, fx når en gris samtidig er smittet med grise-, fugle- og menneskeinfluenza. De forskellige influenza-virus, som er i grisens celler samtidig, kan udveksle egenskaber, så der opstår et nyt virus.
Dette er tilfældet med den nye "svineinfluenza", som netop er et nyt virus, som hovedparten af verdens befolkning ikke har mødt endnu. Det ser dog ud til, at mange personer over 50 år har haft infektion med dette eller et lignende virus tidligere og dermed har nogen beskyttelse mod en ny infektion.
Symptomerne er:
- smerter i muskler og led
- hovedpine
- ondt i halsen
- hoste og snue
- kulderystelser
- feber.
Den nye "svineinfluenza" H1N1 giver hos de fleste et relativt mildt forløb.
Normalt foretager lægen ingen undersøgelse, men du kan få taget en slimprøve fra næsen eller svælget, som lægen sender til undersøgelse for at finde ud af, om du har type A- eller B-influenza.
Børn er mere udsat for at få influenza end voksne, og de kan ligesom voksne få høj feber. Det er vigtigt, at du ikke dækker et barn med høj feber til med tæpper og dyner. Og et barn med høj feber skal drikke meget væske.
Den nye "svineinfluenza" H1N1 smitter let børn, fordi de ikke har antistoffer mod virus. H1N1-influenza har især givet alvorlig sygdom hos børn med de risikofaktorer, som er nævnt ovenfor.
Man bliver syg nogle dage efter, at man er blevet smittet. Influenza varer som regel cirka 1 uge, og man bliver helt rask bagefter. I sjældne tilfælde kan man være svækket under influenzatilfældet, så man er blevet mere modtagelig for andre og mere alvorlige infektioner, fx lungebetændelse og meningitis.
Hvert år er der personer, som dør, når Danmark rammes af sæson-influenza. Det er især ældre og personer med kroniske sygdomme. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at de nævnte grupper vaccineres hvert år.
Den nye "svineinfluenza", H1N1-influenza har et relativt mildt forløb, men dødsfald er set i de lande, hvor den har spredt sig som epidemi. Dødsfaldene har især ramt personer under 50 år, der oven i influenzaen havde en anden kronisk sygdom.
Personer med risikofaktorer som kronisk lunge- eller hjertesygdom, sukkersyge, graviditet, svær overvægt eller sygdomme eller medicinsk behandling, som sænker immunforsvaret, risikerer et mere alvorligt forløb.
Når du har influenza, bør du holde dig hjemme, både fordi du har brug for det, og for at du ikke skal smitte andre. Drik rigeligt med væske - varme drikke kan lindre i halsen. Smertestillende midler gør, at du får det bedre.
Du kan lade dig vaccinere mod influenza. Hvert efterår sælges en vaccine, som med stor sandsynlighed beskytter mod den type af sæsoninfluenza, man forventer vil komme. Du skal have vaccinen om efteråret, for at vaccinationen kan virke hele vintersæsonen, hvor risikoen for at få influenza er størst.
Vaccinen er effektiv 2-3 uger efter vaccination, men giver ikke en fuldstændig beskyttelse for alle, og den virker kun i 1 år. Derfor skal du have en ny vaccination hvert år, hvis du ønsker at være beskyttet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre og patienter med kroniske sygdomme lader sig vaccinere. Det er gratis for personer over 65 at blive vaccineret mod influenza.
Mod "svineinfluenza" H1N1 er der udviklet en særlig vaccine, som Staten har indkøbt over 3 millioner doser af. Det er med henblik på at vaccinere særlige risikopersoner, samt samfundets nøglepersoner. Vaccinen forventes taget i brug sidst i oktober eller først i november 2009.
Behandling med oseltamivir eller zanamivir kan afkorte influenzaforløbet med en dags tid, hvis det gives hurtigt efter, at symptomerne er begyndt. Både oseltamivir og zanamivir kan bruges forebyggende, hvis en person med de nævnte risikofaktorer udsættes for smitte med H1N1 influenza.
Disse midler hjælper på smerterne og får desuden en eventuel feber til at falde, så du får det bedre.
|
|
|
|
|
|
Ved at kombinere med det svage morfinmiddel, codein, kan man måske få en stærkere smertestillende virkning. Codein kan give anledning til afhængighed, hvis det tages igennem længere tid.
|
|
|
|
Vaccination mod influenza anvendes ikke til behandling, men kun som forebyggelse mod influenza.
| Influenzavirusantigener (dræbt influenzavirus) |
Vaxigrip®
|
|
Revideret: 09-10-2009 |
|
|
